Den sociale arv er blevet tungere konkluderer Niels Glavind fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (Ugebrevet A4, 7. marts). Den negative sociale arv skulle brydes med investering i uddannelse, men uddannelse har gavnet middelklassen og givet os en ny underklasse. 17 % af de unge forlader folkeskolen uden tilstrækkelige læsefærdigheder og hele 24,8 procent af de unge får ikke en kompetencegivende uddannelse. Samtidig stiger frafaldet på erhvervsskolerne på grund af stigende krav til boglige færdigheder og mangel på praktikpladser.
Velfærdskommisionen fremhæver ellers at løsningen på fremtidens velfærdssamfund er, at uddannelsesniveauet skal hæves på alle fronter. Nu har vi så en tikkende bombe under velfærdssamfundet og globaliseringen. Vi skal styrke Danmark som vidensamfund, sagde statsministeren i sin åbningstale til Folketinget og det er vigtigt den sociale arv brydes. Regeringen vil derfor udarbejde et plan, men disse planer og tom snak har vi hørt på i årevis fra statsministeren.
Kræmmerpolitik og tom snak
I Danmark spiller den sociale arv en større rolle for, om man får en uddannelse, end i de øvrige nordiske lande, men siden VK-regeringen kom til er der skåret ned på voksen- og efteruddannelsen med over en halv milliard og der er indført kvoter for, hvor mange der kan få uddannelse. Der er indført gebyrer på voksenuddannelse. Der er sparet 38 millioner kroner på efterskoler, 286 millioner på erhvervsrettede ungdomsuddannelser, 153 millioner kroner på de videregående uddannelser og på folkeskolen er der sparet 493 millioner kroner. Til gengæld har privatskolerne fået ekstra 80 millioner kroner.
Det er tom luft, når socialminister Eva Kjer Hansen (EKH) siger VK-regeringen lægger megen vægt på at bryde den sociale arv. Regeringens eget råd, Rådet for Socialt Udsatte (RSU), har kraftigt kritiseret regeringens socialpolitik og advarer mod en stigende gruppe af ”de nye fattige” og konkluderer at ”de socialt udsatte føler de ikke bliver behandlet på en værdig måde”. Der bliver slået hårdt ned på socialt dårligst stillet bistandsmodtagere og flygtninge, der havner på en fornærmende lave starthjælp og som Ifølge RSU betyder en markant større fattigdom for omkring 150.000 voksne og 39.000 børn, der i dag lever under EU´s officielle fattigdomsgrænse. Det skal nemlig kunne betale sig at arbejde, siger beskæftigelsesministeren. Denne kræmmerpolitik og tomme snak om rummelighed, socialt ansvar og noget for noget belønner dem, der kan arbejde, men straffer økonomisk dem, som ikke kan. En undersøgelse fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) viser ellers, at økonomisk pisk ingen effekt har på at få flere i arbejde. Det er blevet velfærd for de velstillet og de svageste ofres på millimeterretfærdighedens alter, der kun har én taber og det er dem, der ikke kan bringe så meget ind i fællesskabet. Nu vil den borgerlige tænketank Cepos endda hente flere penge med besparelser på overførelsesindkomsterne og skattelettelser på top og bundskat på helt op til 90.000 kroner til de i forvejen mest vellønnede.
Siger et og gør noget andet
Regeringen siger et og gør noget andet. Fem milliarder er givet ekstra til udsatte grupper, men det er kreativ bogføring, da pengene går tilbage til den tidligere regering og den aftalte satspulje mellem samtlige partier i Folketinget minus Enhedslisten. Under Nyrup-regeringen blev der endda uddelt 10,2 milliarder. Men det er ikke penge, der er brug for siger socialministeren og med det selvmodsigende begreb kommunal frivillighed lader hun de frivillige organisationer løse problemerne. De ”frivillige engle” skal retfærdiggøre et skattestop og besparelser på det sociale område. Som formanden for Velfærdskommissionen Torben M. Andersen, siger: ”Politikerne fortæller kun folk halvdelen af sandheden. De fortæller ikke, at skattestop og skatteloft nødvendigvis vil føre til besparelser. I realiteten vil politikerne derfor komme til at give med den ene hånd, men samtidig tage med den anden”.
Liberalistisk ideologi, og blind tro på de økonomiske markedskræfter, fører til egoisme, negativ social arv, privatiseringer, nedskæringer på de kommunale budgetter og en filosofi om det er lige meget hvem, der laver det, bare det er billigt. Et menneskesyn, hvor man tror alt kan vejes og måles og det er som Ugebrevet A4 skriver en ”socialpolitisk fiasko”.
|
