Ulykkelig udmelding fra FIFAKulturministeriet22/05-2004 ”FIFA´s beslutning er dybt beklagelig. Jeg vil opfordre FIFA´s ledelse til at indse, at de ikke tilhører en særlig loge, der kan holde sig uden for de regler, der gælder for al anden idræt.” Det siger kulturminister Brian Mikkelsen på baggrund af de seneste udmeldinger fra FIFA. Sepp Blatter, FIFA´s formand, har efter et møde i FIFAs Executive Board tilkendegivet, at FIFA ikke vil tilslutte sig de fælles dopingregler i verden, og han antyder, at WADA skulle have indgået en særlig aftale med FIFA, som WADA nu ikke vil stå ved. Denne udlægning afviser Brian Mikkelsen, der er medlem af WADA´s Executive Committee. Han siger: ”Jeg ved ikke, hvorfra hr. Blatter skulle have fået den opfattelse, at han skulle kunne indtage en særlig position i forhold til WADA. Code’en er Code’en – og den står ikke til forhandling. Man kan ikke give dispensation fra en grundlov – eller have særlige rettigheder. Ideen med Code’en er jo netop, at der skal være ensartede regler for alle idrætsfolk i alle idrætsgrene og i alle lande.” Brian Mikkelsen opfordrer nu alle fodboldledere til at tænke sig om en ekstra gang og på FIFAs kongres gå imod indstillingen fra Sepp Blatter. ”Hvis ikke FIFA tilslutter sig WADAs code, vil jeg gå ud fra, at Jacques Rogge holder fast i sin tilkendegivelse af, at fodbold udelukkes fra den olympiske familie.” |
||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |